Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

DAG 13 AF 90

Jesu familietræ

Jamen, hvad skal vi med al den slægtsforskning? Den går jo helt tilbage til Adam (og Eva)! Den viser, at Jesus var af Davids slægt, sådan som Gud havde sagt, at Frelseren skulle være. I Matthæusevangeliet kapitel 1 er en lignende slægtstavle. Den handler også om Josef. Den viser tydeligt, at Josef er af Davids slægt. Men de to tavler er ikke ens!? I datiden kunne man ikke lade sin slægt regne efter moderen, det skulle være faderen! Men Lukas giver os nok alligevel her Marias slægtstavle. Teksten skal formentlig forstås således: ”Han var, mente man, søn af Josef, men han var faktisk søn af Eli”. Eli er Marias far. Så tavlen viser, at også Maria er af Davids slægt! Så Gud holdt sit løfte 100%: Både Jesu officielle far og hans biologiske mor var af Davids slægt!

Nu er Jesus cirka 30 år og skal begynde sit offentlige virke, der varer cirka tre år!

Slægtstavlerne viser os, at Gud bruger mange slags mennesker i sin plan for at give os en frelser. Både forbrydere og ugudelige konger er med i den slægt, Jesus kom ud af.

BØN: Jesus, tak fordi du kom ind i menneskeslægten for at være sammen med os!

Dag 12Dag 14

Om denne plan

Lukasevangeliet  - for nye bibellæsere

Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/