Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Jesus døbes
Folk tænkte helt naturligt, at det måske var Johannes, der var den lovede Frelser. Men han viser straks videre til Jesus. Johannes´ dåb med vand var kun symbolsk. Jesu dåb er med vand – og med Helligånd og ild. Jesu dåb – den kristne dåb – giver os Helligånden.
På den tid tærskede man det indhøstede korn og smed blandingen af kerner og avner op i luften, så vinden kunne føre avnerne bort. Jesus vil virke på samme måde: Nogle mennesker (de, der tror på ham) vil blive høstet (få evigt liv hos Gud). De andre vil opleve tomheden i deres liv, når de blæser mod fortabelsen.
Johannes turde kalde synd for synd. Selv når det var landets konge, der havde rod på det seksuelle område! Også Jesus blev døbt. Ikke fordi han trængte til at vaskes ren. Men på den måde viser han, at han går ind og tager vores plads i stedet for os. Og Gud bekræfter tydeligt, at Jesus er hans søn.
INFO: Her er et af de mange steder i Bibelen, der viser, at Gud er hele tre personer: Far, Søn og Ånd. Vi kan ikke helt forstå det, men vi kan tro det.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/