Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Johannes´ dåb
Kejsere skifter. I mellemtiden er Johannes blevet voksen. Nu skal han bane vejen for Jesus!
Johannes forkyndte, at vi alle er syndere, der har brug for Guds tilgivelse. De, der troede hans ord, lod sig døbe i floden som et billede på, at de trængte til at blive vasket rene.
Når de var blevet ”vasket” og havde fået Guds tilgivelse, ville de naturligvis prøve at leve et bedre liv. Derfor spurgte de Johannes (der fik tilnavnet ”Døber”): ”Hvad skal vi gøre?”. Vi hører her kun nogle få af hans svar. Men det generelle er: ”Berig dig ikke på andres bekostning – del i stedet med dem, der har mindre end dig!” Og den vejledning gælder stadig.
”Øgleyngel” – vi kunne oversætte det ved ”elendige kryb”. Johannes bruger hårde ord for at advare dem imod at tro, at man kan blive frelst ved at sige: ”Jeg er en ægte jøde – af Abrahams slægt, så jeg er automatisk frelst!”. Nej, i os selv er vi alle sammen lige for Gud. Vi er alle sammen syndere. Vores synd (fx egoisme) gør Gud vred. Hvert eneste menneske må selv bede Gud om tilgivelse for sin synd! Og den bøn vil blive hørt.
REFLEKSION: I den omvendelse, der tales om her, vender vi os om, så vores hjerte vender mod Gud i stedet for at vende bort fra ham for at se vores egen navle.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/