Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag

Den største

Det har kostet Jesus meget at gå som menneske her på jorden. Blandt andet at opleve – på sin egen krop – hvor langt vi mennesker er faldet bort fra Gud. Selv hans disciple havde svært ved at videregive Guds kraft. Og det i en verden, hvor det onde pinte mange mennesker – fx denne stakkels besatte dreng. Gud ske lov, hjælper Jesus os, selvom vi er i denne vantro og forvildede slægt!

Igen fortæller Jesus sine disciple, at frelsesplanen indebærer, at han skal dø. Men de kan slet ikke forstå det. At vi er forvildede, ses også af disciplenes egoistiske tanker: ”Mon det er mig, der er den største, den vigtigste af os?”. Man kan jo ikke skjule noget for Jesus – så han kommenterer deres uudtalte tanker (det må have givet dem et chok). I Guds rige er det lige modsat: Man skal ikke stræbe efter at blive ”stor og betydningsfuld” i andres øjne.

Hvad er det ved et lille barn, som kendetegner alle kristne? At man tager imod helt uden at tænke på, om man har fortjent det? At man er klar over, at man trænger til hjælp for at kunne leve?

BØN: Himmelske Far, lad mig være et lille barn hos dig.