Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Guds rige
Teksten til i dag rummer nogle store syn for fremtiden. Det Guds rige, der på daværende tidspunkt så lille og usselt ud, skal vokse og blive til noget mægtigt. Ligesom et lille frø, der bliver til et stort træ. Eller en lille smule surdej, der får hele dejen til at hæve.
Ja, på den store dag skal folk komme fra alle verdenshjørner og være med i den evige frelse! Men en del kommer ikke med. Denne forfærdelige del af sandheden holder Jesus ikke tilbage. For mange vil det gå sådan, at de tror, de har fundet vejen til frelse. De vil selv mene, at de er de ”første” til at blive frelst. Men på dommens dag vil sandheden gå op for dem, og så er det for sent. Det hjælper ikke, at de henviser til, at de har beskæftiget sig med Jesus. For de har ikke i tro sluttet sig til ham. Et tankevækkende afsnit. Også ind i vores tid, hvor mange egentlig godt vil se lidt på det der med Jesus – bare det ikke bliver for nærgående.
REFLEKSION: Døren til Guds evige rige står altid åben for den, der beder om Guds nåde og tilgivelse, men ikke for den, der mener at være god nok til at fortjene at komme med.
Skriften
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/