Lukasevangeliet - for nye bibellæsereUddrag
Jerusalem
Nogle af farisæerne vil åbenbart Jesus det godt – de advarer ham. Men Jesus ved, at han kun kan dræbes på den måde, der er med i Guds plan. Og det skal ske i Jerusalem under helt andre omstændigheder. At Jesus nævner tre dage frem i tiden, skal sige, at der går et stykke tid endnu, inden han skal dø. Han nævner Jerusalem, der var centrum for jøderne og for troen på Gud. Men samtidig var byen op gennem tiden blevet det sted, hvor mange af Guds udsendinge var blevet slået ihjel, fordi man ikke brød sig om deres budskab. Og alligevel elskede Jesus Jerusalem. Han ville så gerne frelse dens indbyggere! Ligesom hønen vil have kyllingerne ind under sine beskyttende vinger. Men de ville ikke. Deres sidste chance kommer senere, hvor Jesus rider ind i Jerusalem, og mange priser ham.
Efterhånden er de religiøse ledere så vant til, at Jesus vinder, hver gang de diskuterer helbredelser på sabbatten, at de nu tier stille – selv om Jesus endda direkte spørger dem.
BØN: Jesus, tak for din kærlighed, selv til dem, der ikke vil høre på dig.
Om denne plan
Har du aldrig læst i Bibelen før, så er Lukasevangeliet et godt sted at begynde. Lukas var læge og fortæller meget omhyggeligt og med stor indlevelse Jesu livshistorie fra hans fødsel til hans død og opstandelse. Med denne plan får du et godt indblik i Jesu liv. Men også et både nærgående og udfordrende perspektiv på hans mission i denne verden. Skrevet af Sprint Aagaard Korsholm
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://www.blr.dk/