Andet KorintherbrevUddrag
Kristi vellugt
Paulus er så urolig for, hvordan det går menigheden i Korinth, at han bryder op fra Troas, hvor der ellers er "åbne døre for evangeliet." Han rejser Titus i møde for at høre nyt fra menigheden. Selv i mission kommer vi ikke uden om at skulle prioritere vores tid.
"Men" i vers 14 løfter situationen op i et større perspektiv. Der er altid mere at sige om en kristen, end det vi umiddelbart ser. I dette tilfælde minder Paulus om, at Jesus har vundet en afgørende sejr ved sin død og opstandelse, og at vi som hans ufuldkomne menighed er en del af hans triumftog igennem verden. Midt i al smålighed og skænderier er vi en vellugt for Gud ved at udbrede kundskab om ham. Det er en duft, som også registreres af mennesker. For de troende er mødet med kundskaben om Jesus en duft af det evige liv. For de ikke-troende rummer mødet budskabet om Jesus en varsling om død, fordi de afviser det.
Paulus sætter i vers 17 et ideal for kristen forkyndelse. Den sker ikke for selv at opnå fordel. Den er dernæst renfærdig dvs. åben og ærlig. Endvidere sker den på Guds vegne, hvilket betyder, at det er hans og ikke vores egne ord, som skal frem. Endelig sker den kristne forkyndelse for Guds ansigt dvs. med Gud som den første tilhører.
Refleksion: Hvad indebærer det for dig i dag, at du er med i Kristi triumftog?
Skriften
Om denne plan
I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/