Népszerű bibliai igeversek innen: Første Mosebog 32

Megosztás

Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes Jakob, men Israel ; thi du har kæmpet med Gud og med Mennesker og faaet Overhaand.

Og han sagde: Lad mig gaa, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaa, uden du har velsignet mig.

Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.

Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel ; thi, sagde han, jeg har set Gud Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.

Og der han saa, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal, og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.

Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.

Og Jakob spurgte og sagde: Kære, kundgør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du dog om mit Navn? og han velsignede ham der.

jeg er ringere end al den Miskundhed og al den Trofasthed, som du har bevist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære.

Derfor æde Israels Børn ikke den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag; thi han rørte Jakobs Hofteskaal paa Spændesenen.

Og Jakob sagde: Min Fader Abrahams Gud og min Fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: Drag igen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gøre vel imod dig

Kære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaa mig, ja Moderen med Børnene.