Lukas 11

11
At Yesusen duroho sembahyang uhup-o ulug yanggul isebahon wene
11:1-13
(Matius 6:9-13, 7:7-11)
1Eke fobik At Yesus etno o misig sembahyang ebag. Uruk apagma, At omin misihen yig ituk wilil, “Ninowe-o, at Yohanesen omini sembahyang ukag ulug yanggul isarisi etno hag nit yanggul nisimin-o,” ulug yig ituk apagma, eke At Yesus etnowen yig isaruk wilil, 2“Hiren sembahyang duroho uruk amuhup-o, ‘Ninikni, it apheyen Hat hinuk akeleg neken uruk amuhup-o. Eke Hat weregmen sukon etno fanggog sepfin-o. 3Nintul nantul ninaharom og nisaruk aruhun-o. 4It onggo og nisawag ulug werehon epmano inobam inapelegsoho ninapma imbisaruk ahe etno hag, Haren nit dag suruk aheon epmano ninobam ninapelegsoho hapma ninombisahuk-o. Eke ninindi kahalik waharukim, iblis lisoko wilipfin-o,’ ulug ihi etno ilitoho hit sembahyang uruk amuhup-o,” ulug yig isebag. 5Yig isaruk wilil, “Hat misig hubanggo homanoho ilimbul homin ambeg lalug, yig ituk wilil, 6‘Nomin-o, an ap misig huso nambeg wahama orom menag umon elehen dot og nemag ulug hambeg kino wahi-o,’ ulug yig etlenma, 7at homin etno ibam undamen yig hituk wilil, ‘Eleg-o, sok arat larepfihireg, an nudaki ninim arat nohoruk wilil, hat orom og hiriog ulug minapmin fug-o,’ ulug yig hitlepseg oke, keroho selep-o? 8Eke alem at ebe etno hat homin wereg ari fam, minatlug og hetlep fug oke, eke haren fobik nintul nantul kino uruk ahen ari fam og hiruhu-o, ulug An demat yig hisaruk ahi-o. 9Eke hit sembahyang kino uruk hisalug, og hisahu-o. Hit heaharuk hisalug, heag hisahu-o. Hit sok kik haruk hisalug, hut hisahu-o, ulug An demat yig hisaruk ahi-o. 10Eke ari hag, it aphe obog sembahyang kino uruk isalug, og isahu-o. Heaharuk isalug, heag isahu-o. Sok kik haruk isalug, hut isahu-o. 11Eke hinamloho misihen hit iknisi hinambeg ikan og nimin-o, ulug hinobam kino urukmu, walo-at og um buruk ahep ano? 12Eke at hinamloho etnowen sue anggen og nimin uruk halug, walo ililim og etlen ano? 13Eleg-o. Ari halug, hit dahon etnowen-at hinudaki yi angge di angge fanowon-at og isaruk ahep ari, At Hinikni boholma werehon etnowen hiren uruk wilil Haren Roh Kudus etno og nisimin ulug obam kino uruk hisalug, demat og hisahu-o,” ulug yig isebag.
At Yesusen An At Allahen oag werehon etno og nitukmu setan lisoko wilip inaptuk ahi-o ulug yig isebahon wene
11:14-23
(Matius 12:22-30; Markus 3:20-27)
14Eke fobik At Yesusen setan une elehon etno lisoko wilipfuruk apagma, ap setan indimu kebahon etno une ebag. Une uruk apagma, it aphe obohen wi ulug fog suruk apahon oke, eke it ninen uruk wilil, 15“Ap du at Beelzebul setan inowe etnowen oag werehon etno og itukmu, Aren it setan inindimu kurukon epmano lisoko wilip isaruk hehe-o,” 16ulug uruk apagma, eke it ninen At Yesus enggali wabuog ulug yig ituk wilil, “Hat Allah inim werehon demat ulug nit niniluk amagsoho sukfuganggeroho misig simihin-o,” ulug yig ituk apagma, 17At Yesusen it inahla burukon epmano iluk wilil, yig isaruk wilil, “O ahik misihon it minggiroko wilil umayirluk aptuk isalug, inoag eleg aruhu-o. Eke ap ungguluag misihon it minggiroko wilil, umayirluk aptuk amuhup etno fam, mondog healeg welamuhup-o. 18Ari hag, eke setan owe ot inim healeg wilil irit aptuk isalug, inoag weregsoho welamuhup buruk ahep ano? Ari eleg-o. 19Eke hiren An yig nituk wilil, setan inowe Beelzebul etnowen oag werehon etno og hitukmu, it setan lisoko wilip inaptuk ahen ulug yig nituk ahep oke, eke An ariroho wilip inaptukmu, eke it hinominien keroho wilip inaptuk buruk ahep? Eleg-o. It hinominien surukon epmano fam hinenggalirepataruk ahep-o. 20Eke An At Allahen oag werehon etno og nitukmu, setan lisoko wilip isaruk ahi-o. Eke ari fam At Allah weregmen sukon etno horog fanggog ehek ulug hinindi ebetuk amiek-o,” ulug yig isebag. 21Yig isaruk apareg, eke fobik yig isaruk wilil, “At ap oag suon werehon misihen asehen inggikmu seneg wilil, ibam aso wereg heheg, at aharek epmano wak kuk hai-o. 22Eke ap etno ap misihen warepfuruk atlug, asehen inim, aharek inim diloko holaruk-o. 23Ari fam, ap misig ninim enggayo elehon etno ninim healeg welahe-o. Eke at misig ninim dambul inaptuk ahe fuhon etno at ebe heal inaptukon wereg-o,” ulug yig isebag.
At setan dahon etno iog suhuluk waharuk-o ulug yig isebahon wene
11:24-26
(Matius 12:43-45)
24At Yesusen yig isaruk wilil, “Setan dahon etno ap misig indimuen wilip atuk, kweanma kema welarik ulug heahil nuruk-o, eke at welam ambeg heahil nuruk atlug, elehen uruk wilil, ‘Nibam bilin welatikik ambeg-at lik-o,’ ulug laruk-o. 25Lalug o etno fikfag haloko weregma ilanggen haruk-o. 26Ilanggen haruk atlug at omini setan inebe sabiren angge mondog dahon etano og inaplug wamag ulug inayonggo laruk-o. Larukmu, it obog watlug ap etno indimu welatuk-o. Eke ap etno bilin setan indimu misig-at werehon oke, fobik anggolo kuruk atlug, mondog dag atuk-o,” ulug At Yesusen yig isebag.
At Yesusen hwe misig esanggo wapahon wene
11:27-28
27At Yesusen yig isaruk apareg, hwe misig aphe obog inanggelegma epmanowen At Yesusen une yig ituk wilil, “Hat hisinen endag haptisireg ag og hitision etno mondog fano wereg-o,” ulug yig ituk apagma, 28At Yesusen yig ituk wilil, “Eleg-o, it Allah wene inesanggo holtug ilitoho surukon ari it-at fano wereg-o,” ulug esanggo wapag.
It apheyen At Yesus etno sukfuganggeroho misig simihin-o ulug yig epahon wene
11:29-32
(Matius 12:38-42)
29Eke fobik it aphe obog epmano At Yesus ambeg wonggalik waharuk apagma, At Yesusen yig isaruk wilil, “It aphe kidia werehon duma inobabut dahon-at isihi-o. Eke iren At Allah inim wereg ulug niniluk amagsoho sukfugangge misig sin-o, ulug yig nituk oke, eke At Yunusen sukfugangge sebahon etno-at inil hahup-o. 30Eke at Yunus etno it Niniwe aphe iniluk amag ulug welapag etno hag, An Allahen minduhup naharision etno hit aphe kidia welahebon hiniluk amag ulug welaruhuk-o. 31Eke fobik At Allah aphe inaren baluhu ari sambit at hwe suon misig o apma filen wapahon etno minatuk aruhureg, hit aphe kidia welahebon epma hinenggali war hinabuhu-o. At hwe suon etno at Salomo indi ilukon etnowen yanggul isebahon etno esanggo holiog ulug kwalem yatmen wapahon oke, eke hit kidia An Salomo owe nune etno-at hinesanggo holtuk ahep-o, ulug yig hisihi ari An demat yig hisihi-o. 32Eke fobik At Allahen aphe inaren baluhu ari sambit it Niniwe aphe epmano minatuk amuhupseg, hit aphe kidia welahebon epma hinenggali war hinabuhup-o. It Niniwe aphe epmano at Yunusen wene yig isarukmu, dag suruk apahon epmano sohorep isalug, inindi wereg apahon oke, hit kidia An Yunus owe nune etno-at holtuk ahep-o, ulug yig hisihi ari An demat yig hisihi-o,” ulug yig isebag.
O seleg etno hinindimu wereg-o ulug yig isebahon wene
11:33-36
(Matius 5:15, 6:22-23)
33Eke fobik At Yesusen yig isaruk wilil, “Eral fisako herahoma embeheg, eke sohorluk ele seberoho apma embeheg suk ari hai-o. Eke it aphe uma kurukon epmano o seleg inilanggen hawag ulug, eral fisako eral umburuk ambeg etno fam umbuk ari fano-o. 34Eke yi angge di angge selegsoho yet harukon hinilanggen wereg-o. Eke hinilanggen fano wereg halug, hinebe selegseg welahep-o. Eke hinilanggen dag halug, hinebe obog-at o hikmu neken welahep-o. 35Eke hit o seleg hinindimu werehon etno hik am nowen ulug, fikfag yaharoho welamuk-o. 36Eke hit hinobam obogsoho o seleg etno wereg halug, hondok eral fisahoma selegsoho welahep etno hag hinebe selegma neken-at hinombisaharuk-o,” ulug yig isebag.
At Yesusen it Farisi ap epmano inim it wene unde epmano inim inesanggo wapahon wene
11:37-54
(Matius 23:1-36; Markus 12:38-40)
37Eke fobik At Yesusen arat yig isaruk apagma, at Farisi ap misihen Yesus etno orom ninim nulen ulug yig epag. Yig ituk apagma, inim kuruk apareg, inim nuog ulug horie ebag. 38Horie ebareg, orom nuog ulug At Yesus etno inggik ho suruk elegma, at Farisi ap etnowen ilanggen haruk apareg, wi ebag. 39Wi uruk apagma, At Ninowe etnowen yig ituk wilil, “Hit Farisi ap du eserangge inim, ik oag inim ahap selema ho suruk ahebon oke, hinindi undama hinasine etno wilil, dag-at ebetuk ahep-o. 40Hit nenekon du wai. At Allahen ahap selema inim, undama inim wal hebag etno hinapeleg ano? 41Eke hit hinaheserangge hinahik oag epmano it inaharek elehon epmano nawag ulug og isalihipmu, it naruk atlug horoho-at og hisukon-o,” ulug yig isebag. 42Yig isaruk apareg, eke fobik yig isaruk wilil, “Hit Farisi ap du hinabua-o. Wam esap esetuk wilil, muwi inim, kurlu inim, orom engga inim minggiroko Allah ake ulug umburuk ahebon oke, hinindi At Allah hinim hunduhuk eleg wilil, fanoroho surukon etno suruk ahep fug hisihi-o. Eke Allah ake umbukon etno hinapeleg atuk eleg wilil, fanoroho surukon etno-at suruk am fano-o. 43Hit Farisi ap du hinabua-o. Wene uruk ambeg olohot fil horieg welamon etno inim, eke onggo hundutuk ambehen heahi war hinabukon etno inim hinindi welahep ari hinabua-o. 44Hit hinebe it ap waratukmu salep isarukon epmano hag welahep-o. Eke inebe kweanma salep isarukon epmano ininuk holal eleg halug, it aphe inapelehonen iniog inobam umburuk-o,” ulug yig isebag. 45Yig isaruk apagma, at wene holal baleg unde etno misihen yig ituk wilil, “Ninowe yanggul nisarukon wai, Haren ariroho yig nisaruk ahen ari dahon etno-at ninobam umburuk ahen-o,” ulug yig ituk apagma, 46eke At Yesusen yig isaruk wilil, “Hit wene holal baleg unde hag hinabua-o. Hiren angginon walug la fuhon epmano aphe inobam umburuk ahebon oke, hinim yalmako walug luog ulug suruk ahep fug ari hinabua-o. 47Eke hit hinetamukien it nabi ap war inapahon epmano inoag imbisebag ambeg hiren o suon-at faltuk ahep-o. 48Eke hit hinetamukien it nabi ap warep isebagma, inoag imbisebag ambeg hiren o suon faltuk ahep ari, it hinetamuki epmano ilitoho suruk wilil, iren fano sebag ulug uruk ahep-o. 49Eke At Allah yi angge di angge obog ilukon etnowen amuk yig isaruk wilil, 50‘It nabi ap inim, eke it inayonggo umburukon epmano inim inambeg lahap isahukmu, nin warep iseheg, nin muko wilip iseheg suruk amuhup-o,’ ulug yig isebareg fam, amuk it nabi ap war inapahon epmano inonggo hit kidia welahebon war hinabuhu-o. 51Eke bilin at Habel wapahon etno alem neken weregma, eke enggabuk neken at Zakharia etno wam domba Allah ake embeheg, eke wene eheg suruk ambeg bulmuen warepfebahon etno fam it obog inonggo hit kidia welahebon du war hinabuhu-o,” ulug yig isaruk apareg, 52eke fobik yig isaruk wilil, “Hit ap wene unde du hinabua-o. Eke o iniluk atuk ambeg etno sok hobog hit at senetuk ahebon oke, hinonggareg hinebe kuruk eleg wilil, it nin kuog ulug surukon epmano hag kuk nowen ulug suruk ahep-o,” ulug yig isebag. 53Yig isaruk apareg, At Yesus o etno sohorep isaruk apagma, it wene holal baleg unde epmano inim, eke it Farisi ap epmano inim inune fanggogsoho yig epag. 54Yig ituk apareg, eke fobik Aren une dahan fahan urukim enggali wabulen ulug hinog anggolo webag.

Okuqokiwe okwamanje:

Lukas 11: yac

Qhakambisa

Dlulisela

Kopisha

None

Ufuna ukuthi okuvelele kwakho kugcinwe kuwo wonke amadivayisi akho? Bhalisa noma ngena ngemvume