E100Uddrag

E100

DAG 11 AF 20

Det levende Ord

51 Ordet blev kød Joh 1,1-18

52 Englens budskab Luk 1,1-80

53 Jesus bliver født Luk 2,1-40

54 Johannes Døber Luk 3,1-20

55 Dåb og fristelse Matt 3,13-4,17

Det, som Gud indtil nu har forkyndt gennem Israels historie, gennem undere og tegn, gennem loven og profeterne, lader han nu blive et menneske med hud og hår. Evangelisten Johannes udtrykker det således: ”Ordet blev kød og tog bolig i blandt os”. Jesus Kristus er et levende udtryk for Guds kærlighed til verden.

Udvælg de spørgsmål, som er relevante for jer.

a) Hvad er dit svar, hvis nogen spørger: ”Hvem tror du, Jesus er?”

b) Hvad kan vi lære om Jesus ud fra Joh 1,1-18? Er der noget i afsnittet, der overrasker dig? Hvis ja, hvad og hvorfor?

c) Hvordan ville du have følt, hvis du havde været i Marias, Elisabeths, Zakarias’ eller Josefs sted? Hvorfor gjorde de, hvad Gud bad dem om?

d) Hvordan beskriver disse tekstafsnit de forhold, som Jesus blev født under? Hvorfor lod Gud Jesus blive født under disse omstændigheder?

e) I vores kultur fejrer vi jul, fordi Jesus blev født, men julen er ikke, hvad den har været. Hvordan kan du i et multikulturelt og materialistisk samfund fejre en mere tydelig Jesus-centreret jul?

f) Hvad er en religiøs ekstremist? Bør Johannes Døber sættes i den kategori? Hvorfor/hvorfor ikke?

g) Findes der forkyndere i dag, som svarer til Johannes Døber? Er der i dag brug for samme tydelige tale, som Johannes kom med? Hvorfor/hvorfor ikke?

h) Hvad betyder forskellen i Johannes' dåb og den dåb Jesus senere skulle introducere?

i) Hvad hjalp Jesus, da han blev fristet? Hvad kan vi lære af Jesus om at modstå fristelser? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med det?

Dag 10Dag 12

Om denne plan

E100

Hvad er Bibelens centrale budskab? Hvordan får man overblik? Er nogle passager vigtigere end andre? Disse spørgsmål kan du selv svare på, når du har læst de 100 skriftsteder, som denne plan fører dig igennem. ”E100” er 50 tekster fra Det Gamle Testamente og 50 fra Det Nye Testamente. Disse 100 essentielle bibeltekster (deraf E'et i E100), er en hjælp til at opdage Bibelens røde tråd.

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/