RomerbrevetUddrag

Det er virkelighed

Der er nogle vers i Skriften, der simpelthen ånder af ro, tillid, vished og glæde. Alle indvendinger falder til ro; selv tvivlen svinder til en hvisken.

Sådan er disse to første vers i Rom 5. Vi er blevet gjort retfærdige! Det er ikke noget, vi venter engang i fremtiden; det er ikke engang noget, der langsomt er ved at blive til virkelighed. Det er virkelighed. Her og nu! Det er lige så fuldbragt ved troen, som forsoningen er fuldbragt ved korset.

Og derfor har vi fred med Gud. Det er ikke noget, vi håber på at få en dag. Det er ikke engang noget, der kommer og går. Vi har det. Uanset, om vi så er rent kaos eller fyldt af fred indeni. For det blev virkelighed, endnu mens vi stadig var fjender af Gud (v 10).

Og derfor står vi i nåden. Vi glider ikke ind i og ud af nåden, alt efter om vi nu sidst har syndet eller sidst har bedt om tilgivelse. Vi står i nåden 24 timer i døgnet – selv i det øjeblik, vi begår forfærdelige synder. Man falder ikke ud af nåden ved at falde i synd.

Man falder ud af nåden, hvis man forhærder sig i synden – nægter at bekende den, nægter at bekæmpe den. For så dør troen. Og så falder vi fra. Men også først da.

Refleksion: Overvej, hvad det betyder for dig, at stå i nåden ­– 24 timer i døgnet?