RomerbrevetUddrag

Guds nåde er nok

Man kan godt tænke, at der altså nok skulle en eks-farisæer til for at kunneformulere sig så ekstremt: Gud gav os budene, for at synden skulle blive større. Ikke, for at synden skulle blive mindre (sådan som enhver rimelig, naturlig religiøsitet ville tænke sig).

Men Paulus er inde på det flere steder: ”... da budet kom, levede synden op” (7,9); ”syndens kraft er loven” (1 Kor 15,56). Det viser sig nemlig, at så længe man ikke lever i nådens frihed, så lever man stadig i slaveri under loven; og dér bliver alle forsøg på forbedring til stadig større og værre fald.

Men når Guds nåde er nok for mig, så er lovens dom afskaffet, og lovens magt er brudt.

Så skulle man jo tro, at Guds nåde var sådan en bestemt størrelse, en kapital af tilgivelse; og jo mere vi så brugte af den, og jo mere vi skulle bede om tilgivelse for, jo mindre nåde var der tilbage. Men tværtimod: Så bliver alt det, jeg har gjort og stadig gør og stadig har brug for tilgivelse for, til endnu større nåde (v 20f).

Det er derfor, Paulus jubler så meget i sine breve.

Refleksion: Guds nåde er altid større end din synd.