HebræerbrevetUddrag

Kun en skygge

Hebræerne følte en længsel efter at vende tilbage til den offertjeneste, som gennem mange århundreder havde foregået først i Åbenbaringsteltet (tabernaklet) og siden i templet i Jerusalem. Derfor er brevets forfatter optaget af at sammenligne præste- og offertjenesten, som den foregik ved de gamle helligdomme, med det nye, som Jesus er kommet med. Her løftes det hele op på et højere plan, når det siges, at Kristus som ypperstepræst er i himlen og gør tjeneste ved en helligdom der, som er rejst af Herren selv (v 2). Der er med andre ord en himmelvid forskel på det, som var før, og det, der nu er trådt i stedet.

Den gamle helligdom var således kun en skygge af den sande, himmelske helligdom (v 5). Hvem vil dog være så tåbelig at vælge skyggen frem for det, som er sagen selv? Det gælder om for hebræerne at rette deres opmærksomhed mod ham, som er selve hovedsagen.

Som en understregning af, at Gud hele tiden har haft noget større og bedre i baghånden, bringer forfatteren et langt citat fra Det Gamle Testamente (Jer 31,31-34). Afsnittet rummer et herligt løfte om den nye pagt / ordning, som Gud selv vil bringe i stand. Den ordning bygger på syndstilgivelse og på, at Gud vil skrive sine love i menneskehjerter i stedet for som før på stentavler. Og i den skal vi alle kende Herren (v 11).

Refleksion: ”Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd” (v 12).

Info: I vers 13 siges det, at den gamle ordning med dens præste- og offertjeneste nu er nær ved at forsvinde (v 13). Det er tankevækkende, at offertjenesten rent faktisk ophørte i år 70, da romerne havde indtaget Jerusalem og nedbrændt templet. Nær ved, men endnu ikke forsvundet – alt taler for, at Hebræerbrevet er skrevet, før dette skete, dvs. før år 70.