HebræerbrevetUddrag

Forspil

Dette afsnit er ét langt forspil til en vigtig pointe, som kommer i morgen. Hele denne ordning for ofre og gudstjenester i templet – oprindelig telthelligdommen – peger frem mod én person: Jesus. Og mod den kristne kirkes virkelighed: Det hellige med de daglige ofre (v 1-2) peger frem mod de kristnes daglige bøn: ”Forlad os vor skyld … ” Undskyld udtrykket: Den lille daglige tilgivelse.
Det Allerhelligste (v 3ff), som kun blev besøgt én gang om året, vidner om det store offer langfredag: Både sonedækket (v 5) og ypperstepræsten (v 7) og dyrets offerblod (v 7) samles i hans person.
Men det var ufuldkomment og uforløst, og førte ikke til målet (v 9).

Hvorfor så hele dette forspil, som jo i den virkelige verden varede i århundreder, inden Jesus endelig kom? Det korte svar er, at det er guddommelig pædagogik: Både det at gennemføre disse midlertidige gudstjenester og at læse om dem lagde sig som et mønster i sindet på Israel, så folket kunne genkende det, når det endelig skete med Jesus.

Refleksion: En udfordring: Det er spændende at gå på jagt i Det Gamle Testamente efter disse spor af Jesus. Nogle gange tydeligt, andre gange som sære antydninger.