Johannes 4
4
Dit 4. Capitel
1Üs di Herr et tö weten fing, dat et voar di Farisäers kjemmen wiär, hü Jesus moar Lirlings måket en döpet, üs Johannes.
2(Alhüwel Jesus sallew ek döpet, mar sin Lirlings.)
3Forlet hi dit Lönd Judäa, en ging weder hen na Galiläa.
4En hi maast döör Samaria reise.
5Diär kam hi ön en Stad van Samaria, di hjit Sichar, nai bi dit Stek Lönd, wat Jakob sin Seen Joseph jåw.
6En diär wiär Jacobs Soad. Aurdat Jesus nü träät wiär van di Reis, säät hi sik üp di Soad; hat wiär omtrent en Klok sogs.
7Diär kam en Wüf van Samaria, om Weter tö skeppen. Jesus said tö hör: Iiw mi tö drinken.
8For sin Lirlings wiär tö Stad gingen, om Iit tö kopin.
9Diär said di samaritisk Wüf tö höm: Hü bedst dü van mi wat tö drinken; diär dü en Jūd best, en ik en samaritisk Wüf sen? For di Juden ha niin Geminskep me di Samariters.
10Jesus swåret, en sprok tö hör: Wan dü Gottes Gaaw küdst, en hokken-t es, diär tö di said, iiw mi tö drinken: da boadst dü höm, en hi jåw di lewendig Weter.
11Di Wüf said tö höm: Herr, dü heest ja nöndt, hurme dü oas kjenst en di Soad es diip; hurvan heest dü da lewendig Weter?
12Best dü moar üs üs Vader Abraham, diär üs di Soad dön heed en hi heed diärvan drunken, en sin Biärner, en sin Noat.
13Jesus swåret, en said tö hör: Hokken döt Weter drinkt, di skel weder törstig ud.
14Mar hokken dit Weter drink wel, wat ik höm iiw, di skel ön Ewigheid ek törstig ud, mar dit Weter, wat ik höm iiw wel, skel ön höm en Soad me Weter ud, welk kwelt tö ön dit ewig Lewent.
15Di Wüf said tö höm: Herr, iiw mi dit Weter, omdat ik ek weder törstig ud; en ek nödig ha, hjir tö kommen, om tö oasen.
16Jesus said tö hör: Gung hen, röp din Man, en kom hjårt.
17Di Wüf swåret, en said tö höm: Ik ha niin Man. Jesus said tö hör: Dü heest et rogt said, ik hå niin Man.
18Fiif Maner heest dü hed, en di, diär dü nü heest, es ek din Man, dü heest di Wårheid said.
19Di Wüf said tö höm: Herr, ek (se) /mark/, dat dü en Profet best.
20Üs Våders hå üp dös Bârig bödigt, en I si, dat ön Jerusalem dit Steid es, hur em bödige mut.
21Jesus said tö hör: Wüf, liiw man, dat di Tid komt, dat I nogweder üp dös Barig, of ön Jerusalem tö di Vader bödige wel.
22I weet ek, tö hokken I bödige; mar wü weet et, for di Seligheid komt van di Juden.
23Mar di Tid komt, en es al nü, dat di ware Bödigsters skel tö di Våder bödige ön di Geist en ön di Warheid; for di Vader wel uk sokken hå, diär tö höm bödige.
24Gott es en Geist; en dânen, diär tö höm bödige, mut tö höm bödige ön di Geist en ön di Wårheid.
25Di Wüf said tö höm: Ik weet, dat di Messias komt, (diär uk Christus näämt ud). Wan disallew komt, da wel hi üs alle Dinge forkindige.
26Jesus said tö hör: Ik sen-t, diär me di sprakt.
27En diärüp kâm sin Lirlings; en hat forwundert jam, dat hi me di Wüf sprok. Dag said er Nemmen: Om wat frage I? Of wat sprēk I me hör?
28Diär let di Wüf hör Krük stūn, en ging iin ön di Stad, en said tö di Lid:
29Kom, en se en Mensk, diär mi Alles said heed, wat ik dön hå, of hi ek Christus es?
30Diär ging ja üt di Stad, en kâm tö höm.
31En öndertwesken boad di Lirlings höm, en said: Rabbi, iit!
32Mar hi said tö jam: Ik hå en Spiis tö iten, diärvan I nöndt weet.
33Diär said di Lirlings önder arküder: Heed er höm hokken wat tö iten brågt?
34Jesus said tö jam: Min Spiis es di, dat ik sin Wel död, diär mi stjürt heed, en sin Wel volbring.
35Si I ek sallew: Hat sen jit vjur Muun, en da komt di Bârigt. Se, ik si ju, heef ju Ogen âp, en lukke aur al Mark, for hat es al sa wit tö di Ârent.
36En hokken skjärt, di faid Loan, en såmelt Frügt tö dit ewig Lewent, om dat ja mearküder blid sen, biding di jen, diär säd, en di Üder, diär skjärt.
37For hjir es di Spröök wårhaftig: Dös säd, en di jünder skjärt.
38Ik hå ju stjürt tö skjären, wat I ek beårbedt ha; Üdern ha årbedt, en I sen on jår Aarbed kjemmen.
39En Vulen van di Samariters üt disalwige Stad liiwt ön höm, om dit Uurds wel van di Wüf, welk tjügt: Hi heed mi Alles said, wat ik dön hå.
40Üs nü di Samariters tö höm kam, boad ja höm, da hi bi jam bleew; en hi bleew diär tau Dagen.
41En Vulen moar liiwt om sin Uurds wel.
42En said tö di Wüf: Wü liiw nü ek moar om din Uurds wel; wü hå sallew hjert en weet, dat dös wårlik Christus, di Warlds Seligmåker, es.
43En na tau Dågen ging hi van dannen, en ging hen nå Galiläa.
44For Jesus hed sallew tjügt, dat en Profet ön sin Vaderlönd nöndt gelt.
45Üs hi nü ön Galiläa kam, noom di Galiläers höm âp, welk Alles sen hed, wat hi ön Jerusalem üp dit Fääst dön hed; for ja wiär uk tö dit Fääst kjemmen.
46En Jesus kâm alweder tö Kana ön Galiläa, diär hi dit Weter tö Wiin måket hed.
47En diär wiär en Könningsdiner, hi hed en Seen ön Kapernaum krånk lien. Hi hed hjert, dat Jesus van Judäa ön Galiläa kâm, en ging hen tö höm, en boad höm, dat hi diäl kom måt, en help sin Seen; for hi leid üp sterwin.
48En Jesus said tö höm: Wan I ek Teken en Wunder se, da liiw I ek.
49Di Könningsdiner said tö höm: Herr, kom diäl tö mi, jer dat min Biären sterrewt.
50Jesus said tö höm: Gung hen, din Seen lewwet. Di Mensk liiwt dit Uurd, wat Jesus tö höm said; en ging hen.
51En diär hi diälging, kam sin Knegter höm önjen, en brågt höm di Bödskep, en said: Din Biären lewwet.
52Diär fråget hi jam om di Klokkentid, om welk-t bēter me höm uden wiär. En ja said tö höm: Jüster, om en Klok sowen forlet höm di Koald.
53Diär markt di Vader, dat et om di Klokkentid wiär, ön welk Jesus tö höm said hed: Din Seen lewwet. En hi liiwt me sin hile Hüs.
54Dit es nü dit taust Teken, wat Jesus död, diär hi van Judäa ön Galiläa kâm.
Okuqokiwe okwamanje:
Johannes 4: NFNT
Qhakambisa
Dlulisela
Kopisha
Ufuna ukuthi okuvelele kwakho kugcinwe kuwo wonke amadivayisi akho? Bhalisa noma ngena ngemvume
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)