Lukas 18
18
Dit 18. Capitel
1En hi said jam en Gliknis diärvan, dat em langsen bödige, en ek träät ud skel.
2En said: Diär wiär en Raadman ön en Stad, hi fråget nöndt om Gott, en wiär voar niin Mensk bang.
3En diär wiär en Inkewüf ön disalw Stad, jü kâm tö höm, en said: Reddige mi van min Tögenparti!
4En lung Tid wilđ hi dit ek; mar diär eter taagt hi bi höm salw: Alhurwel ik nöndt om Gott fråge, en mi voar niin Mensk öntse.
5Aur dat dös Inkewüf mi sa vuul Meit maaket, wel ik hör reddige, om dat jü ek töleest komt, en mi doow skriilt.
6Da said di Herr: Hiir hjir, wat di ünrogt Rigter said.
7Skulđ Gott da uk ek sin Utwäleten reddige, diär Nagt en Dai tö höm röp, en skulđ hi ek Geduld me jam hå?
8Ik si ju: Hi wel jam ön en kuurt Tid reddige. Dag wan di Menskenseen kom wel, dat er uk Gloow find wel üp Warlđ?
9En hi said tö Sommen, diär van jam salw tö vuul ment, en formeten wiär, dat ja rogtfârdig wiär, en foragt di Üdern, en sok Gliknis.
10Diär ging tau Mensken âp ön di Tempel, om tö bödigin, di jen wiär en Farisäer, di Üder en Tolner.
11Di Farisäer stönđ, en bödigt bi höm salw: Ik danke di, Gott, dat ik ek sen üs Üder Lid, Roowers, Ünrogtfardigen, Eebrekers, of uk üs dös Tolner.
12Ik faste tau maal ön di Week en dö di tiinst Diil van Alles, wat ik hå.
13En di Tolner stönđ van firens, wilđ uk sin Ogen ek âpslå jen Hemmel, man slog höm voar di Brest, en said: Gott, wiis mi Senđner gnädig!
14Ik si ju: Dös ging rogtfardigt diäl ön sin Hüs, man di jünđer ek. For hokken höm salw forhogert, di wel forligert ud; en hokken höm salw forligert, di wel forhogert ud.
15Ja braagt uk litj Biärner tö höm, om dat hi skulđ jam önröör. Üs di Jünger dit saag, trüwwet ja jam.
16Man Jesus rööp jam tö höm en said: Let di litj Biärner tö mi kom, en wiäre jam ek of, for sokkenen hjert Gotts Könningrik tö.
17Waarlik, ik si ju, hokken Gotts Könningrik ek üs en Biärn önnemt, di skel er ek iinkom.
18En diär fråget höm en Opperst en said: Gud Meister, wat mut ik dö, dat ik dit ewig Lewent ârwe?
19En Jesus said tö höm: Wat hjitst dü mi gud? Nemmen es gud, üs di iningst Gott.
20Dü weetst wel di Geboten: Dü skedt di Ee ek breek, dü skedt ek doad slå, dü skedt ek stiäl, dü skedt ek falsk Tjügnis ütsi, dü skedt Våder en Moder iäre.
21En hi said: Dit Alles hå ik hölđen van Jungens Biin of ön.
22Diär Jesus dit hjert, said hi tö höm: Diär mankiäret#18.22 In margine: wånt. di jit jen Diil. Forkoope Alles, wat dü heest, en iiwt ön di Armen, da wedt dü en Skats ön Hemmel hå; en da kom, en fölge mi.
23Mar üs hi dit hjert, waad hi bedrüwwet, for hi wiär swaar rik.
24En diär Jesus saag, dat hi bedrüwwet uden wiär, said hi: Hur swaar wel di Rikken ön Gotts Könningrik kom.
25Hat es legter, dat en Kameel döör en Needeloog geid, üs dat en rik Man ön Gotts Könningrik komt.
26Da said dânen, diär dit hjert: Hokken kjen da selig ud?
27En hi said: Wat bi di Mensken ünmögelk es, dit es mögelk bi Gott.
28Da said Petrus: Se, wü ha Alles forletten, en hå di fölgt.
29En hi said tö jam: Waarlik, ik si ju: Diär es Nemmen, diär en Hüs forlet, of Aalđern, of Brödhem, of Wüf, of Jungen om Gotts wel en sin Könningrik.
30Diär't ek manningfoalđlig weder faid ön dös Tid, en ön di tökommen Warlđ dit ewig Lewent.
31En hi noom di twelf, en said tö jam: Se, wü gung âp tö Jerusalem, en hat wel Alles volbraagt ud, wat di Profeten van di Menskenseen skrewwen hå.
32For hi wel aurlewert uud ön di Heiden, en hi wel beskempet, en forhoanet, en önspüttet ud.
33En ja wel höm pitske en höm doad maake, en üp di träd Dai wel hi âpstuun.
34Mar ja fornoom nöndt diärvan, en di Rede wiär jam forborgen, en ja wust ek, wat dit tö bedüdin hed.
35En hat geböört, diär hi nai bi Jericho kâm, seet er en Blinđ bi di Wei, en bedert.
36En diär hi di Kär Lid hjert, diär voarbi ging, fraaget hi, wat dit wiär?
37Da forkinđnigt ja höm: Jesus van Nazareth geid voarbi.
38En hi rööp en said: Jesus, Davids Seen, wiis bârmhartig tögen mi!
39Mar dânen, diär voarof ging, trüwwet höm, hi skulđ swügge! Mar hi skriilt jit vuulmoar: Dü, Davids Seen, wiis bârmhartig tögen mi!
40En Jesus stönđ stel, en befoal, höm hjårt tö bringen. En üs ja höm nai bi höm braagt, fraaget hi höm.
41En said: Wat wedt dü, dat ik di dö skel? Hi said: Herr, dat ik sé mai!
42Jesus said tö höm: Lük din Ogen âp, dat dü sé kjenst! Din Gloow heed di holpen.
43En metjens küd hi sé, en hi fölgt höm, en priset Gott. En al dit Volk, diär dit saag, lowet Gott.
Okuqokiwe okwamanje:
Lukas 18: NFNT
Qhakambisa
Dlulisela
Kopisha
Ufuna ukuthi okuvelele kwakho kugcinwe kuwo wonke amadivayisi akho? Bhalisa noma ngena ngemvume
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)
Lukas 18
18
Dit 18. Capitel
1En hi said jam en Gliknis diärvan, dat em langsen bödige, en ek träät ud skel.
2En said: Diär wiär en Raadman ön en Stad, hi fråget nöndt om Gott, en wiär voar niin Mensk bang.
3En diär wiär en Inkewüf ön disalw Stad, jü kâm tö höm, en said: Reddige mi van min Tögenparti!
4En lung Tid wilđ hi dit ek; mar diär eter taagt hi bi höm salw: Alhurwel ik nöndt om Gott fråge, en mi voar niin Mensk öntse.
5Aur dat dös Inkewüf mi sa vuul Meit maaket, wel ik hör reddige, om dat jü ek töleest komt, en mi doow skriilt.
6Da said di Herr: Hiir hjir, wat di ünrogt Rigter said.
7Skulđ Gott da uk ek sin Utwäleten reddige, diär Nagt en Dai tö höm röp, en skulđ hi ek Geduld me jam hå?
8Ik si ju: Hi wel jam ön en kuurt Tid reddige. Dag wan di Menskenseen kom wel, dat er uk Gloow find wel üp Warlđ?
9En hi said tö Sommen, diär van jam salw tö vuul ment, en formeten wiär, dat ja rogtfârdig wiär, en foragt di Üdern, en sok Gliknis.
10Diär ging tau Mensken âp ön di Tempel, om tö bödigin, di jen wiär en Farisäer, di Üder en Tolner.
11Di Farisäer stönđ, en bödigt bi höm salw: Ik danke di, Gott, dat ik ek sen üs Üder Lid, Roowers, Ünrogtfardigen, Eebrekers, of uk üs dös Tolner.
12Ik faste tau maal ön di Week en dö di tiinst Diil van Alles, wat ik hå.
13En di Tolner stönđ van firens, wilđ uk sin Ogen ek âpslå jen Hemmel, man slog höm voar di Brest, en said: Gott, wiis mi Senđner gnädig!
14Ik si ju: Dös ging rogtfardigt diäl ön sin Hüs, man di jünđer ek. For hokken höm salw forhogert, di wel forligert ud; en hokken höm salw forligert, di wel forhogert ud.
15Ja braagt uk litj Biärner tö höm, om dat hi skulđ jam önröör. Üs di Jünger dit saag, trüwwet ja jam.
16Man Jesus rööp jam tö höm en said: Let di litj Biärner tö mi kom, en wiäre jam ek of, for sokkenen hjert Gotts Könningrik tö.
17Waarlik, ik si ju, hokken Gotts Könningrik ek üs en Biärn önnemt, di skel er ek iinkom.
18En diär fråget höm en Opperst en said: Gud Meister, wat mut ik dö, dat ik dit ewig Lewent ârwe?
19En Jesus said tö höm: Wat hjitst dü mi gud? Nemmen es gud, üs di iningst Gott.
20Dü weetst wel di Geboten: Dü skedt di Ee ek breek, dü skedt ek doad slå, dü skedt ek stiäl, dü skedt ek falsk Tjügnis ütsi, dü skedt Våder en Moder iäre.
21En hi said: Dit Alles hå ik hölđen van Jungens Biin of ön.
22Diär Jesus dit hjert, said hi tö höm: Diär mankiäret#18.22 In margine: wånt. di jit jen Diil. Forkoope Alles, wat dü heest, en iiwt ön di Armen, da wedt dü en Skats ön Hemmel hå; en da kom, en fölge mi.
23Mar üs hi dit hjert, waad hi bedrüwwet, for hi wiär swaar rik.
24En diär Jesus saag, dat hi bedrüwwet uden wiär, said hi: Hur swaar wel di Rikken ön Gotts Könningrik kom.
25Hat es legter, dat en Kameel döör en Needeloog geid, üs dat en rik Man ön Gotts Könningrik komt.
26Da said dânen, diär dit hjert: Hokken kjen da selig ud?
27En hi said: Wat bi di Mensken ünmögelk es, dit es mögelk bi Gott.
28Da said Petrus: Se, wü ha Alles forletten, en hå di fölgt.
29En hi said tö jam: Waarlik, ik si ju: Diär es Nemmen, diär en Hüs forlet, of Aalđern, of Brödhem, of Wüf, of Jungen om Gotts wel en sin Könningrik.
30Diär't ek manningfoalđlig weder faid ön dös Tid, en ön di tökommen Warlđ dit ewig Lewent.
31En hi noom di twelf, en said tö jam: Se, wü gung âp tö Jerusalem, en hat wel Alles volbraagt ud, wat di Profeten van di Menskenseen skrewwen hå.
32For hi wel aurlewert uud ön di Heiden, en hi wel beskempet, en forhoanet, en önspüttet ud.
33En ja wel höm pitske en höm doad maake, en üp di träd Dai wel hi âpstuun.
34Mar ja fornoom nöndt diärvan, en di Rede wiär jam forborgen, en ja wust ek, wat dit tö bedüdin hed.
35En hat geböört, diär hi nai bi Jericho kâm, seet er en Blinđ bi di Wei, en bedert.
36En diär hi di Kär Lid hjert, diär voarbi ging, fraaget hi, wat dit wiär?
37Da forkinđnigt ja höm: Jesus van Nazareth geid voarbi.
38En hi rööp en said: Jesus, Davids Seen, wiis bârmhartig tögen mi!
39Mar dânen, diär voarof ging, trüwwet höm, hi skulđ swügge! Mar hi skriilt jit vuulmoar: Dü, Davids Seen, wiis bârmhartig tögen mi!
40En Jesus stönđ stel, en befoal, höm hjårt tö bringen. En üs ja höm nai bi höm braagt, fraaget hi höm.
41En said: Wat wedt dü, dat ik di dö skel? Hi said: Herr, dat ik sé mai!
42Jesus said tö höm: Lük din Ogen âp, dat dü sé kjenst! Din Gloow heed di holpen.
43En metjens küd hi sé, en hi fölgt höm, en priset Gott. En al dit Volk, diär dit saag, lowet Gott.
Okuqokiwe okwamanje:
:
Qhakambisa
Dlulisela
Kopisha
Ufuna ukuthi okuvelele kwakho kugcinwe kuwo wonke amadivayisi akho? Bhalisa noma ngena ngemvume
Translated by Peter Michael Clemens (1804-1870)