Mikas BogUddrag

Gud er dommer

Mika indleder sin bog meget dramatisk. Nu kommer der noget, som alle folk, ja hele skaberværket skal høre (v 2). Hvorfor skal de det? For det første, fordi det er hele skaberværkets Gud, der vil tale. For det andet, fordi Guds vidneudsagn om sit folk, det udvalgte folk, ikke kun vedgår det folk. Guds sag med sit folk er ikke en sag, der føres bag lukkede døre. Alle skal følge godt med, for sagen afslører, hvordan Gud er, og hvordan han forholder sig til alle mennesker. Uden undtagelse.

Hvad er det, der får Gud til at tage så drastisk et skridt ligefrem at vidne imod sit eget folk? Det er, at hans folk har glemt ham. De lever, som om de ikke kender ham.

Som i en anden retssag stiller Gud sig op og vidner imod sit folk. Men de kommer ikke til orde. Der er ikke sat tid af til forsvar. Der er ikke tid til flere forklaringer eller undskyldninger. Der skrides direkte til domsafsigelsen. Og dommen er endelig og rystende.

Mika reagerer med jammer og klage og udfolder derefter meget indgående, hvordan hele landet skal få grund til at sørge og jamre over dommens konsekvenser.

Refleksion: Vi gør os til dommere over andre – over andres tro, andres handlinger og holdninger. Men der er kun én, der kan dømme. Nemlig den Gud, Mika beskriver for os. Hvad betyder det for dig i dag? Vi kan jamre og klage over, at der er så meget uretfærdighed i verden. Men hvad kan vi sige til vores forsvar?