Mikas BogUddrag

Ingen som Gud

Med håbet (fra kapitel 7,7) som en bro afsluttes Mikas Bog med at fortælle om det, som følger efter dommen: Guds genrejsning af sit folk og sin by. Håbets trods mod virkelighedens oplevelser af fjender, frygt og fordærv siger: Den dag kommer! Mika har allerede fortalt, hvad der skal ske på den dag. Og bruger nu sine sidste ord på at bede det frem. Han minder Gud om, hvad Gud før har gjort for sit folk, og hvad han har lovet deres fædre i tidernes morgen.

De sidste tre vers bruges i dag som en del af den afsluttende bøn på Jom Kippur, den store forsoningsdag. Det er Israels bøn til Gud – og det er det stadig. Vi må også gøre det til vores bøn. Bemærk, hvilken stærk forventning, den bøn udtrykker. Mika skriver i nutid om det, han beder Gud om at gøre. Han er så tryg i, at Gud vil opfylde bønnen, at han skriver, som om det allerede er sket. Det gør Mika, fordi han har set tilbage på, hvordan Gud har ageret indtil nu. Gud har alle dage været trofast. De løfter, Gud har givet en gang i fortiden, dem har han holdt. Derfor kan vi også regne med ham i fremtiden. Ingen er som ham.

Mika laver et lille ordspil med sit eget navn i vers 18. Mika er en forkortelse af det hebraiske Mikajahu eller Mikael og det betyder: ”Hvem er som Gud?” Mika svarer på sit eget spørgsmål: Ingen er som Gud. Det er gode ord at tage med ind i det nye år.

Refleksion: Førhen brugte man udtrykket ”Gud i vold”. Det betyder, at man er i Guds hånd både som den tjener, der underkaster sig – og som den, der er beskyttet af Gud. Er der et bedre sted at være på vej ind i et nyt år?

_______

Bibelen og hverdagen passer godt sammen. Få inspiration og hjælp til knytte Bibelen og hverdagen sammen på Bibellæser-Ringens hjemmeside!