Mikas BogUddrag

Hør dog!

I kapitel 3 fortsætter Mika dommen over konkrete samfundsgrupper. Nu er det folkets ledere, der tales om og til. Først de verdslige ledere og dernæst de åndelige.

Læg mærke til de ord, der gentages i teksten: ”Hør dog” i vers 1 og i vers 9. I det hebraiske ord for at høre ligger ikke bare at lytte, men også at rette sig efter det, der bliver sagt. At høre er at adlyde. Mika beder indtrængende folkets ledere om at høre det budskab, han har fået fra Gud. Hør dog – stop op. Der er stadig håb for dem, der vil høre, ellers ville Gud ikke tale.

”Men” står flere steder i teksten. Det markerer den stærke modsætning mellem forventning og virkelighed. Det forventes, at folkets ledere handler retfærdigt, men i stedet hader de det gode og elsker det onde. Folkets ledere har en forventning om, at Gud selvfølgelig vil hjælpe dem, når de skriger om hjælp. Men Gud svarer dem ikke. Lederne er så sikre på, at de har Gud på deres side og kan undgå ulykken. Men det er dem, der er skyld i, at landet står for at blive lagt helt øde.

Også i denne domstale er der et glimt af håb – indledt af endnu et ”men” (v 8). Guds virkelighed går stik imod, hvad vi kunne forvente: Selv her, hvor der er så meget ulydighed, bliver Gud ved med at tale. Ikke gennem dem, man skulle forvente det fra, men gennem en lille profet fyldt med Guds kraft.

Refleksion: Tænk efter: Der er stadig håb for dem, der vil høre, ellers ville Gud ikke tale. Vil vi høre?