Andet KorintherbrevUddrag
![Andet Korintherbrev](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimageproxy.youversionapistaging.com%2Fhttps%3A%2F%2Fs3.amazonaws.com%2Fyvplans-staging%2F46394%2F1280x720.jpg&w=3840&q=75)
Jeres glæde
Paulus' relation til dele af menigheden i Korinth var tilsyneladende meget anstrengt, og det skulle vise sig ikke at være sidste gang i historien, at der opstod konflikt i Guds menighed og omkring kristne ledere. Det er et anstrengende udtryk for, at Guds kirke her på jord er et fællesskab af syndere.
Paulus fravælger et besøg hos menigheden i Korinth og skriver i stedet til dem. Ofte vil det direkte møde mellem de implicerede i en konflikt være det mest hensigtsmæssige, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kommunikere på skrift. Det vælger Paulus i dette tilfælde og sender det såkaldte "tårebrev" til korintherne (v 4).
Midt i en vanskelig situation ser apostlen relationen til menigheden i et større perspektiv (v 24). Han nævner tre ting, som vi kan tage med os i konfliktfyldte situationer i de kristne fællesskaber, vi tilhører: 1. Vi er ikke herrer over hinandens tro – det er kun Jesus. 2. Vi er (altid) medarbejdere på hinandens glæde. 3. Vi anerkender hinandens tro på Jesus og stiller ikke spørgsmålstegn ved den.
Refleksion: Kender du til en konfliktsituation, hvor vers 24 vil hjælpe på holdningen til hinanden?
Info: "Tårebrevet" (v 4), som Paulus skriver til menigheden i stedet for at besøge dem, har vi ikke i dag. Nogle har gættet på, at det er Første Korintherbrev, men det er ikke sandsynligt.
Om denne plan
![Andet Korintherbrev](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fimageproxy.youversionapistaging.com%2Fhttps%3A%2F%2Fs3.amazonaws.com%2Fyvplans-staging%2F46394%2F1280x720.jpg&w=3840&q=75)
I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/