Andet KorintherbrevUddrag
God samvittighed
Det er vigtigt at have god samvittighed med den måde vi lever vores liv på. Paulus fremhæver de to dyder oprigtighed og retfærdighed, som pejlemærker for livet med god samvittighed. For apostlen handlede det også om troværdighed i menighederne. Han skrev ikke noget andet i sine breve end det, som han altid praktiserede og underviste. Det er også vigtigt i dag for alle kristne, men især for kristne ledere, at vores ord og praktiske liv ikke modsiger hinanden. Overvej i lyset af dette: Lever du dit hverdagsliv med god samvittighed?
Paulus' rejseplaner havde tilsyneladende skiftet. Det minder os om, at når vi er i tjeneste for Jesus Kristus, kan der godt ske noget, som gør, at vi må lave vores planer om, selvom vi måske først troede, at det var Guds vilje.
Treenigheden er på spil i vers 22-23. Først hører vi, at det, som forbinder Paulus og menigheden i Korinth, er Kristus. Ham er de fast knyttet til fra begge sider. Men at det kan ske er Guds værk. Det er den dybe inderside ved det kristne fællesskab: Vi er fast bundet til Kristus. Der er et andet element i dybden i det kristne fællesskab, nemlig Helligånden. Den er også fælles og er et pant på det, som venter os i den kommende verden. Men også Ånden er Guds værk og gave til os.
Info: Korinth ligger i det sydlige og Makedonien i det nordlige af nutidens Grækenland.
Refleksion: Overvej hvordan det at høre, tro og gøre Guds vilje hjælper os til at kende sandheden fra løgnen.
Skriften
Om denne plan
I dette brev lærer du Paulus at kende som både ydmyg og streng. Paulus slår fast, at han er apostel efter Guds vilje og taler på Herrens vegne. Han irettesætter menigheden for deres eftergivenhed over for falske forkyndere, og alligevel er brevet gennemsyret af en grundtone af kærlighed og glæde. Skrevet af Henrik Nymann Eriksen (1-5) og Christian Schøler-Holmgaard (6-13).
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/