Andet KorintherbrevUddrag

Opgav håbet

Paulus havde været helt ude ved kanten. Ramt af en trængsel, som var mere end han selv magtede at bære, gjorde han en erfaring, som andre også har prøvet. Vi hører ikke, hvad denne trængsel præcist gik ud på, og kan derfor med en vis frihed sætte os selv og andre, der er blevet ramt af noget tungt, ind i teksten. Til sidst havde apostlen kun håbet til Gud tilbage.

Paulus nævner, at han havde opgivet håbet om at overleve. Selv en apostel kan altså komme i en situation, hvor han opgiver de håb, som er knyttet til dette liv.

Gud havde dog ikke trukket sig tilbage men lod Paulus gøre denne erfaring af hjælpeløshed, for at han skulle lære ikke at stole på sig selv, men på Gud. Det er langt fra altid, at vi kan se en mening med de ulykker, som rammer os selv og andre, men i dette tilfælde, og sikkert også i mange af de tilfælde, som vi oplever, er hensigten klar. Gud lader os nogle gange miste fodfæstet, for at vi skal holde op med at stole på, at vi selv har kontrollen i vores liv, og i stedet stole på at Gud har det. Bemærk i den forbindelse forbønnens betydning (v 11).

Refleksion: Har du selv oplevet situationer, hvor du ved at miste kontrollen over dit liv, lærte at stole mere på Gud?

Info: Asien er det samme som Lilleasien og var en romersk provins, der lå i det sydvestlige hjørne af nutidens Tyrkiet.